Lessons in Boxing from Mike Gibbons (Former & Late Middleweight Boxing Champion of 1909), Captain Allan Corstorphin Smith (3rd degree jujutsu (judo) master), and how to fight with and against the bayonet. 

US Navy Training Film about hand to hand combat

US Navy Training Film about hand to hand combat

US Navy Training Film about hand to hand combat

1st Place) Makoto Nakamura, 2nd) Keiji Sanpei, 3rd) Willie Williams
OSU

One of the most famous JKA karate demonstrations starting with Yahara Sensei and later Masahiko Tanaka Sensei and Frank Starck Sabroe sensei. Photos from the demonstration by the famous photographer Makoto Miyazaki has gone around the world since

Jørgen Albrechtsen, 64 år, kontaktede som 17 årig Masutatsu Oyama og åbnede den første Kyokushinkai karateskole i Danmark. Læs hans historie om at have indført Kyokushinkai karate i Danmark, om et intenst og begivenhedsrigt liv med karate, samt hvad det har ført med sig. Forord Det er en stor glæde, at Jørgen Albrechtsen har ladet sig interviewe om sit spændende liv med karate. Jørgen Albrechtsen har indført Kyokushinkai karate i Danmark, hvilket har haft afgørende betydning for udbredelse af karate her i landet. Det har været interessant for mig, at medvirke til at dokumentere en historisk periode indenfor karate i Danmark. Det er en hyldelst til den traditionelle karate, som bygger på værdier og principper, som er vigtige at give videre til de nye generationer af karateudøvere. Tak til Jørgen Albrechtsen. Jeg ønsker jer god læselyst. Af Jesper Fjeldgaard Andersen - Foto: udlånt af Jørgen Albrechtsen    

Dette interview er sponsoreret af KAITEN som tilbyder et stort udvalg af produkter rettet mod udøvere af karate.

  Hvornår startede du med at træne karate? Jeg startede med at træne jiu-jitsu og judo hos Kringelbach, som dengang lå på Vor Frue Plads, 3-4 gange om ugen. På det tidspunkt var jeg 13-14 år gammel. Inden da havde jeg læst en artikel om karate, som jeg fandt rigtig interessant, men der var ingen karateskoler i Danmark dengang. En af instruktørerne hos Kringelbach var “Buller” - senere Jørgen Bura. Han underviste i jiu-jitsu og judo. Hos Kringelbach begyndte flere at træne lidt karate. De havde vist set noget i en bog. Jeg begyndte også at træne med. På et tidspunkt kom der en japansk karateinstruktør fra stilarten Goju-Ryu. Han fik arbejde hos Kringelbach og begyndte at undervise i karate. Her blev Jørgen Bura gradueret 1. dan i Goju-Ryu. På et tidspunkt ragede den japanske instruktør uklar med Kringelbach og ville åbne sin egen karateskole. Jeg hjalp ham med at etablere en karateskole. På omtrent samme tidspunkt havde Jørgen Bura fået kontakt til en japansk Shotokan instruktør og brød med Kringelbach. Den japanske Goju-Ryu instruktør rejste ud af landet efter ca. et halv års tid, og jeg stod alene med karateskolen. Den var ikke noget videre, og den holdt til i et lokale vi havde lejet. Der var 10-20 mennesker der trænede i klubben. Jeg søgte viden om forskellige karatesystemer og valgte Kyokushinkai stilarten. Jeg skrev et brev til Mas. Oyama, grundlæggeren af Kyokushinkai karate, i 1966, da jeg var interesseret i at åbne en Kyokushinkai dojo i København. Det fik jeg lov til, og på det tidspunkt var jeg kun 17 år gammel. Kort efter blev jeg gradueret 1. kyu i Kyokushinkai karate. Jeg rejste senere til Holland og Japan for at træne karate. Den 1. september 1967 startede jeg officielt min første Kyokushinkai karateskole på Helgolandsskolen på Vesterbro. Inden da havde vi trænet i forskellige gymnastiksale. Det gik slag i slag, og i 1971 fik jeg lokaler på Ørnevej. Karateskolen her blev udvidet af flere omgange, og til sidst havde vi 3 dojoer, som blev brugt næsten i døgndrift. [caption id="attachment_900" align="alignnone" width="560"] Jørgen Albrechtsen på Ørnevej[/caption] [caption id="attachment_907" align="alignnone" width="504"] Hovedskolen på Ørnevej[/caption] Hvordan var dit forhold til Jørgen Bura dengang? Jeg blev en af de bedste elever i hans tid som instruktør hos Kringelbach, og der var et godt forhold mellem os. Han var instruktør og jeg var elev. Jørgen Bura var en hård negl, men jeg tror han har udviklet sig meget i positiv retning gennem årene. [caption id="attachment_911" align="alignnone" width="494"] Jeanita Lionett var den første sortbælte i Danmark. Jørgen Albrechtsen var gift med hende. Jeanita indspillede pladen - “Jeg ka' karate”[/caption] Link til sangen her Hvad lavede du ud over at træne karate? Jeg gik ud af skolen med en realeksamen, da jeg var 17 år. Bagefter kom jeg ind i Dansk Esso, senere Statoil, hvor jeg var i lære. Jeg mener jeg tjente 700 kr. om måneden dengang. Til sammenligning tjente jeg 700 kr. om dagen på at undervise i karate. Derfor forlod jeg Esso efter et halvt år og koncentrerede mig om 100% om karate, for nu kunne jeg leve af at gøre det jeg var mest interesseret i. Hvordan organiserede du Kyokushinkai karate i Danmark? Der blev åbnet flere skoler rundt om i Danmark bl.a. i Århus og Esbjerg mv. De blev hovedsageligt åbnet af medlemmer der havde studeret i København, og som senere rejste tilbage. Jeg tror vi på et tidspunkt har haft 12-15 klubber i Danmark. De medlemmer, som ønskede at åbne en dojo, rettede henvendelse til mig. Jeg hjalp dem med at finde et egnet sted samt med markedsføring. Klubberne hørte under mig og min hovedskole. Medlemmet, der drev skolen, fik en procentdel af indtægterne, jeg mener det var ca. 50 procent. Resten gik til hovedskolen og organisationen. Det var en slags franchise. Kan du fortælle lidt om dit møde med Mas. Oyama sensei i Tokyo? Det var i 1969 på et meget tidligt tidspunkt i min karate-karriere. Jeg tog den Transsibiriske jernbane gennem Rusland, og opholdt mig i Japan nogle måneder. Her trænede jeg med forskellige instruktører, herunder Mas. Oyama. Jeg trænede under ham flere gange og spiste også frokost med ham. Udover de lokale japanere var vi dengang 4 udlændinge, som blev undervist af Mas. Oyama i Tokyo. Der var en fra Sverige, en fra Holland og vist en fra Israel udover mig selv. [caption id="attachment_921" align="alignnone" width="436"] Mas. Oyama[/caption] [caption id="attachment_898" align="alignnone" width="436"] Mas. Oyama og Jørgen Albrechtsen[/caption] Senere vendte jeg tilbage til Japan, hvor jeg lærte ham bedre at kende. Ved en lejlighed var jeg også dommer ved VM i karate. Mas Oyama har senere været i  København og undervise på hovedskolen på Ørnevej, hvilket var en stor begivenhed. Jeg har lagt en film ud på youtube om netop dette besøg. [caption id="attachment_924" align="alignnone" width="630"] Mas. Oyama og Jørgen Albrechtsen på Ørnevej i København[/caption] [caption id="attachment_923" align="alignleft" width="630"] In the summer of 1971, Mas. Oyama, the founder of Kyokushinkai karate, visited Jorgen Albrechtsen in Copenhagen.
Mas. Oyama was accompanied by his daughter Grace. One night Mas. Oyama visited the dojo at Oernevej and did a session for the beginners. The dojo went on to become the largest karate school in the world with thousands of members.
The pictures are from the session as well as from an afternoon where Mas. Oyama autographed a big picture of himself for Jorgen Albrechtsen where he kindly wrote “To my best friend”. That picture is still hanging in the dojo at Glentevej in Copenhagen.[/caption] Hvem har du ellers trænet under? Jeg har været nogle gange i Holland, hvor jeg trænede under Jon Bluming. Jeg boede bl.a. dernede i en måned, hvor jeg trænede to gange om dagen. Der blev jeg gradueret 1. dan i 1967. Jeg mener, at Jon Bluming kom til København i 1970, hvor jeg blev gradueret 2. dan. Jeg blev gradueret 4. dan i Tokyo og var den første i Skandinavien med denne grad. Dengang var 4. dan den sidste grad man skulle til graduering til. 5. dan og opefter var anciennitetsgrader. Jeg går ud fra, at det stadig er sådan i dag. [caption id="attachment_928" align="alignnone" width="427"] Jon Bluming[/caption] [caption id="attachment_929" align="alignnone" width="630"] In 1971 and 1972 Jon Bluming visited Jorgen Albrechtsen in Copenhagen.
The pictures are from his teachings and as a referee at the Danish Championships 1972.
Kyokushinai karate was at a fast growing pace then and later the dojo at Oernevej became the largest karate school in the world with thousands of members.[/caption] Hvordan udviklede karate sig i Danmark? De første par år gik det stille og roligt. Der var ikke så mange medlemmer, da der ikke var ret mange der vidste hvad karate var. Men så eksploderede det pludselig med Bruce Lee filmene. Efter Bruce Lee filmene kom frem i biograferne gik det rigtig stærkt. Det var også der vi fik problemer med Shotokan karate. Vi var gode til at markedsføre os og folk vrimlede til vores dojoer. Shotokan havde ikke samme efterspørgsel. Jeg kan huske, at Jørgen Bura ringede til mig på et tidspunkt. Han havde lavet en opvisning, hvor der ikke kom så mange mennesker. Sådan var det ikke hos os. Forskellen på  Kyokushinkai og Shotokan blev meget markant dengang. Vi var meget unge, og jeg må da indrømme, at vi måske nok var lidt for aggressive i vores markedsføring. Det førte til at en konkurrence om, hvilken stilart der var bedst. Set i bagspejlet var det selvfølgelig noget vrøvl, men sådan var det dengang. Vi var meget unge og førte os frem. Den store forskel dengang var evnen til at kommunikere og formulere sig. Jeg var god til at skrive, lave markedsføring og kommunikere. Det var Shotokan ikke. De var meget dårlige til at skrive og formulere sig. Det var ikke deres gebet. Min succes var, at jeg kunne lave det hele selv f.eks. reklame, tale med journalister, undervise, lave opvisninger mv. På et tidspunkt var vi oppe på ca. 5.000 registrerede medlemmer i karateskolen på Ørnevej. Det var nok ikke alle 5.000 der var aktive på en gang, men vi var verdens største karateskole. Der kom et tv-hold fra Tokyo for at beskrive klubben. De kunne ikke forstå, at verdens største karateklub ikke lå i Tokyo, men i Danmark. De instruktører vi havde fra Japan tog tilbage til Japan og sagde, at hovedskolen for Kyokushinkai lå på Ørnevej, da det var her alle medlemmerne var. Det var en sjov tid. Vi havde træning 6 gange om ugen i 3 dojoer. Der var morgenhold, eftermiddagshold og sidste hold stoppede kl. 22.30 om aftenen. Der var meget at se til. På et tidspunkt havde vi annoncer i aviserne om, at vi startede et hold 1. september.  Den 1. september stod der 300-400 mennesker i kø på Ørnevej. Vi skulle selvfølgelig have skrevet, at man kunne starte over en længere periode. Der var ikke plads til penge i kasseapparatet. Vi måtte lægge pengene ned i papirkurve for at få plads til dem. Det var helt vildt. Dengang var der ikke noget der hed betalingskort eller bankoverførsler. Man betalte kontant. Når vi tilbød gratis prøvetime kom der 150 personer, som ville prøve karate. Set i bagspejlet skulle vi ikke have tilbudt gratis prøvetimer, for derved at få sorteret de useriøse fra. Det særlige dengang var, at karate blev noget alle måtte dyrke. Det var lige pludselig allemandseje fordi det var nyt og spændende. Det var nyhedens interesse og langt fra realistisk, da karate i bund og grund langtfra er noget for alle. Dengang trænede Tom Bogs også. Han var lige blevet Europamester i boksning og begyndte på karate som hvidbælte. Det var ikke nogen fordel for ham, da hans boksebevægelser hæmmede hans grundskole i karate. Poul Bundgaard trænede også hos mig, ligesom direktøren for Cirkus Benneweis, Claus Jespersen. Hvem var dine nærmeste instruktører? Mine bedste instruktører var Jørgen Feldstedt og Hans Chr. Juul Hansen. De var loyale fra starten af. Senere kom der flere til. Nogle af dem kunne vi ikke arbejde sammen med, da de gik ud og lavede deres eget. Det var bl.a. Humberto Budtz og vist nok 4 andre der brød ud. De blev senere smidt ud af Kyokushinkai organisationen. I dag er der vist flere Kyokushinkai fraktioner og det er mere normalt at skifte rundt. Hvad betød den sportslige del af karate for dig? Jeg har aldrig været interesseret i karate som sport - det var filosofien og karate som kampkunst osv. der tiltalte mig. Karate var oprindeligt selvforsvar. Det har aldrig været meningen, at karate skulle blive en sport. Det med at lave karate om til en sport har aldrig tiltrukket mig. Dem der søgte ind i karatesporten for at stå i en ring og score point, var kun en meget  lille del af de mange mennesker der startede til karate. Jeg var mere interesseret i hvad jeg kunne give de enkelte mennesker på deres niveau. Træningen, disciplinen og kontrollen over kroppen var noget der gav dem noget positivt i deres eget liv og verden. Det var det jeg var mest interesseret i. Karate som privat virksomhed kontra karate i foreningsregi - hvad var din holdning til det? Karate har aldrig været egnet til at skulle drives som en forening. Danmark er et typisk foreningsland i modsætning til mange andre lande. Den socialistiske holdning til tingene har aldrig rigtig tiltrukket mig. Det er derfor jeg har valgt at bosætte mig i USA. Jeg har altid syntes at Danmark var meget småligt og socialistisk samt at alle helst skulle være ens, uanset hvad man kunne eller stræbte efter. Grunden til at jeg egentlig holdt op med karate i sin tid var, at den eneste måde man kunne få karateklubber til at overleve var, at lave dem om til en forening og få offentlig støtte. Karate er hierakisk opbygget. Der er en mester, og du følger ham. Vi skal ikke sidde og holde generalforsamling hver gang vi skal købe nogle frimærker. Det kunne ikke fungere på den måde. Jeg kunne se skriften på væggen. Hvis vi ikke fik offentlig støtte, blev priserne for høje i forhold til hvad man skulle betale for at dyrke karate andre steder. Det var årsagen til, at jeg på et tidspunkt gav hele organisationen væk til medlemmerne. Jeg så ingen fremtid i at køre karate på den måde. Det var udviklingen - det blev mere og mere en “fodboldklub”. Hvad var Dansk Karate Union? Det var i bund og grund et andet navn for Kyokushinkai. Der var ingen der kunne udtale ordet Kyokushinkai, og det var et umuligt ord at markedsføre. Derfor startede jeg Dansk Karate Union. Det blev hverdagsnavnet for Kyokushinkai. Andet var der ikke i det. Det var ikke nogen union eller forening. Karatebøger Du har skrevet nogle karatebøger. Hvordan blev de til? Jeg skrev en lille let bog i 1970 og senere skrev jeg “Vejen til karate” og “Vejen til karate , bind 2”. De blev senere slået sammen til “Den store bog om karate”. De er udsolgt for lang tid siden og er ikke blevet genoptrykt. De har stået på bibliotekerne, og jeg modtog bibliotekspenge indtil for nyligt. Nu er bøgerne vist ved at være slidt op. Det er forlagets beslutning om de vil genoptrykke dem. Karatekrigen Læs mere om karatekrigen her Hvordan oplevede du karatekrigen?  En aften, mens jeg underviste på Ørnevej, troppede Sven-Ole Thorsen og 15 andre mænd op med gi og bælte over skulderen. De stoppede undervisningen og råbte og skreg. De hev fat i mig. Jeg sagde, at de måtte være fuldstændig sindsyge, hvorefter jeg gik ind på mit kontor, lukkede døren og ringede til politiet. De stod udenfor og råbte og skreg. Jeg måtte ringe 5 gange til politiet. De turde simpelthen ikke komme. Efter mere end en time kom de med hunde, men da var Sven-Ole Thorsen og de andre gået. Jeg tænkte, at det var for dårligt, at man kunne slippe afsted med at genere folk på den måde. Jeg ringede selv til aviserne og fortalte hvad de havde gjort. Det var anledningen til at det blev nævnt i aviserne under overskriften “Karatekrigen”. Om det var god eller dårlig reklame ved jeg ikke, men det gav anledning til en masse artikler, forsider mv. Sven-Ole Thorsen har senere i et interview givet udtryk for, at det ikke var det smarteste han havde lavet i sit liv. Til gengæld vil jeg også medgive dem, at vi var meget aggressive i vores markedsføring og det har utvivlsomt irriteret dem. Svend-Ole Thorsen, Masahiko Tanaka og Jørgen Bura kom også engang ud på Ørnevej og brokkede sig over vores reklamer. Der var kold luft imellem os og siden har vi ikke haft kontakt. Før da, havde både Jørgen Bura og jeg besøgt hinanden i vores respektive dojoer. Har du haft andre problemer gennem din tid i karate? Det har været nødvendigt at smide nogle folk ud undervejs. En der hed Flemming Jensen, som i dag vist nok arbejder sammen med Jon Bluming, kontaktede mig for nogle år siden fordi jeg havde brokket mig over noget de havde skrevet om mig på deres hjemmeside, som ikke var sandt. Det blev efterfølgende rettet på hjemmesiden. Jeg mener ikke man bør blive sværtet til fordi man ikke er aktiv i karate længere. I sin tid smed jeg Flemming Jensen ud af Dansk Karate Union. De fleste var ikke klar over, hvorfor jeg gjorde det, men han havde røvet en bank og skudt om sig under en flugt. Det gav karate et dårligt ry. Han skrev til mig fra fængslet og bad mig trække mig tilbage fra karate. Det var helt vildt. Jeg kunne godt forstå hans situation dengang. Nu er der gået mange år og mange har glemt historien. Han kom ud fra fængslet og lever vistnok et normalt liv. Hvilke værdier har karate tilført dig? Det har været en spændende aktivitet. Jeg har lært at fokusere, organisere og disciplinere mig selv. Karate har givet mig en god kontrol både fysisk og psykisk. Karate er en krigskunst, en martial art. Du er en soldat uden våben. Man skal dog passe på med ikke at overfortolke og blive fanatisk. Du forlod karate i 1982,  hvad var årsagen til det? Jeg kunne som tidligere nævnt se foreningskulturen alle steder omkring mig. Der skulle offentlige midler til for at kunne lave noget konkurrencedygtigt. Karate-boomet var ovre og karate var på vej til at etablere sig, der hvor det hørte hjemme. Nemlig et tilbud til en mindre gruppe af befolkningen. På det tidspunkt blev jeg også interesseret i videnskabelig træning af kroppen og tog til USA, hvor jeg lærte alt om Nautilus konceptet. Jeg åbnede et Nautilus-center i København i en af dojoerne på Ørnevej og drev det sammen med karate. Efter en halvt år fandt jeg ud af, at jeg måtte koncentrere mig om Nautilus, og jeg overdrog Dansk Karate Union til mine medlemmer. Jeg behøvede ikke at gøre det, men jeg synes det var mest fair. Jeg mener det var Hans Chr. Juul Hansen der blev formand. Jeg havde på det tidspunkt kørt karate i 15 år, og jeg var måske også ved at være træt af det. Det er jo forskelligt, nogle vælger at træne karate til de dør, og andre vælger noget andet. Det beror på, hvad der ellers dukker op i din tilværelse. Havde de mindre indtjeningsmuligheder i karate betydning for dit valg? Det er et fair spørgsmål. Jeg levede jo af karate og kunne sikkert godt blive ved med leve af det. Jeg interesserede mig oprigtig for Nautilus, og synes jeg var nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg skulle tage stilling til om det var karate resten af mit liv, eller om der var andre ting med større dimensioner, jeg skulle lave. Hvis der ikke havde været alt det med foreninger tror jeg godt, at jeg ville have haft en dojo jeg kunne drive sammen med Nautilus, men det tillod omstændighederne ikke. Danmark har altid været et lønmodtagerland og du skal have en uddannelse, et job og du skal deltage i det store fællesskab. I USA er det helt andet. Herovre er der ikke nogen støtte. Alle dojoer er private, og de ser op til folk som sætter noget i gang, til folk som er entreprenører. Det er to vidt forskellige verdener. Jeg synes Danmark er gået mere og mere skævt. Til sidst er det folk der lever på overførelsesindkomst, der har majoriteten og bestemmer hvad der skal ske. Det synes jeg er en skam.Vejret i Danmark er jo heller ikke noget at råbe hurra for, og når man har prøvet en 30-40 vintre, er det ligesom nok. “The secret kata” er omgivet af mystik. Hvem har lavet den? Det vil jeg ikke svare på  for så er den ikke “secret” mere. Lad den bare være omgivet af mystik. Dyrker du stadig karate? Nej det gør jeg ikke. Jeg tænker dog stadig på karate, men karate er ikke specielt godt for kroppen. Jeg slæber rundt på nogle skader fra dengang. De mange gentagelser er ikke sundt for kroppen. Vi lavede sindsyge ting dengang. Nogle gange lavede vi over 1.000 frontspark til hovedet. Vi var f.eks. også på vinterlejre, hvor vi stod i bare tæer i sneen og kom hjem med forfrysning i fødderne. Dette sammen med gennembrydninger var alt sammen noget der skulle gøre os barske, men det giver bagslag senere hen i livet. Hvad lavede du efter du forlod karate? Nautilus blev til en kæde af fitnesscentre, og der var stor opmærksomhed på Nautilus. Bl.a. kom Tage Nielsen fra Form og Figur og Sven-Ole Thorsen forbi i 1981 eller 1982 for at kigge. Senere begik jeg en stor fejl ved at lytte til folk der sagde, at jeg skulle tilbyde aerobic med videre, noget som jeg ikke havde forstand på. Det resulterede i store centre og i 90`erne blev det for meget, og det begyndte at gå dårligt. Nogle centre blev solgt, bl.a til Hans Henrik Palm mens andre gik konkurs. Jeg var lidt træt af det hele og tænkte på hvad fremtiden ville bringe. Jeg fik en idè om, at privattræning ville vinde frem. One and one med høj intensitet uden risiko for skader. Dengang var det svært bare at hive folk ind i et center, og hvis du sagde, at de også skulle have en personlig træner ville de løbe bort. Tiderne var ikke til det. I dag er det helt anderledes. Jeg tog til USA, hvor jeg lavede konsulentarbejde for forskellige virksomheder. I 2002 udviklede jeg Concept 10 10. Jeg ønskede at lave noget unikt, som ikke var mainstream. Det har jeg fundet i Concept 10 10 i allerhøjeste grad. [caption id="attachment_956" align="alignnone" width="579"] Jørgen Albrechtsen[/caption] Concept 10 10 er nu repræsenteret i 6 forskellige lande efter franchise princippet. Jeg har læger og fysioterapeuter tilknyttet. Man træner kun 20 minutter en gang om ugen med meget høj intensitet. Hvis det var to gange om ugen, ville man få dårligere resultater. Når folk henvender sig, prøver vi også at uddanne dem og lære dem lidt om, hvordan kroppen fungerer. Det er jo frygteligt at de fleste er vokset op med, at når 1 ting er god så er det dobbelte dobbelt så godt.Og så træner de flere timer mange gange om ugen, og slider sig selv i stykker uden at få noget ud af det. Jeg siger til folk, at kroppen betragter enhver form for træning som et angreb, og hvis jeg bliver angrebet igen må jeg hellere være stærkere og være i bedre form. Jo kraftigere påvirkning du giver din krop jo mere dramatiske positive forandringer får du, hvis du tillader tilstrækkelig tid til at kroppen kan restituere sig. Det er det vi prøver at lære folk og det tager lidt tid. Men når du først har fanget det, er der ingen vej tilbage. Vi har en hjemmeside, hvor man kan læse meget mere om det(www.concept1010.com) Har du kontakt til personer fra din tid i karate? Loek Hollander fra Holland, 9. dan, har været en god ven gennem hele mit liv. Sidste sommer deltog han i sommertræningslejr nr. 45. Hvor ønsker du karate skal bevæge sig hen? Jeg ønsker at karate i højere grad bliver dyrket med respekt for alle stilarter. Alle der dyrker karate burde jo egentlig have et fælleskab inden for et eller andet. Jeg sparker lidt til højre og du lidt til venstre, og din kata ser lidt anderledes ud, men i bund og grund er det jo blot forskellige fortolkninger af denne samme ting. Jeg har selv været medvirkende til at skabe afstand til andre stilarter, men jeg var meget ung dengang. Jeg kunne godt ønske der var en større tolerance og at karate ikke er så sekterisk. Det er dog ikke kun karate der har det problem. Hvad vil du gerne huskes for? Jeg vil gerne huskes for at have været en primus motor indenfor udbredelsen af karate i Danmark. Folk hørte om karate og blev præsenteret for karate. Jeg er siden hen blevet kontaktet af folk, der synes det var en god tid, og at de havde fået meget ud af at træne karate hos mig. Jeg har uddannet mange gode instruktører, og har vel nok været ansvarlig for de første 15 sortbælter i min tid og siden mange andre. Jeg bidrog til at karate blev kendt, og at folk fik en smagsprøve på det. For nyligt mødte jeg en ung mand der spurgte om jeg var Jørgen Albrechtsen. Han troede jeg var død for længst, da hans far havde gået til karate hos mig - og han var gammel. Der er sikkert nogle ting jeg kunne have gjort bedre, men sådan er det altid når man kigger tilbage. [caption id="attachment_903" align="alignnone" width="475"] Jørgen Albrechtsen - grundlægger af Kyukushinkai karate i Danmark[/caption]   Dette interview er sponsoreret af KAITEN som tilbyder et stort udvalg af produkter rettet mod udøvere af karate.        

Documentary about legendary karate master Mikio Yahara (Karatenomichi World Federation Chief Instructor).
Special thanks to Konstantin Teterin (producer and sponsor) and Nikolai Korovin (author)
www.kwf.jp
www.karatenomichi.ru

Idag er Jesper F. Andersen sensei kendt for at være chefinstruktør i Taifu, medstifter af Shotosha  og redaktør af hjemmesiderne KarateNews og KarateHistorie.

Karate har spillet en stor og uvurderlig rolle i Jesper F. Andersen senseis liv. Fra begyndelsen med fokus på at dygtiggøre sig ved hård og disciplineret træning, utallige repetitioner, ydmyg læring fra store navne indenfor karate, og med ønsket om at forfine hver detalje. Ret hurtigt også med blikket stift rettet mod formidling af karate, ved at dedikere en stor del af sin liv på at lære fra sig. Passionen for at udbrede kendskabet til karate har ført til, at Jesper F. Andersen sensei igennem tiden har stiftet karateklubber og været ophavsmand til videndelingsfora.

Jesper F. Andersen sensei markerer sit jubilæum ved en reception i Taifu lørdag den 18. oktober 2014.

Læs mere om vejen hertil nedenfor.

Fra dengang til nu

Karate var ikke så udbredt i Danmark, da Jesper sensei var barn, men en film set i biografen som hed Karatekongen sammen med lysten til at lære at forsvare sig fik ansporet Jesper sensei til at melde sig til karate som 14-årig. Inden da, havde Jesper sensei dyrket Judo og Ju-jutsu.

Jesper sensei blev tryllebundet af træningen, af fællesskabet, og fascineret af, at der hele tiden var nye mål og muligheder.

Dengang var de højst graduerede 3. dan, hvilket var en meget høj grad under daværende forhold.

Jesper sensei begyndte at træne shotokan karate i Frederiksværk for 35 år siden. I de første mange år var Jesper senseis fokus på egen træning og udvikling.

I perioden, hvor Jesper sensei trænede i Frederiksværk, stillede han som violetbælte op til et junior-DM i Vejle, hvor han for første gang så kæmpere fra Karateakademiet, blandt andet Frank Starck-Sabroe sensei. Jesper sensei blev meget fascineret af dem, da de kæmpede og lavede kata på et højere og hårdere plan end mange andre.

Samtidigt med at Jesper sensei trænede og mødte op til stævner, som var en mindre, men sædvanlig del af karaten dengang, foreslog Jesper sensei sin daværende sensei, at klubben meldte sig ind i Japan Karate Association (JKA), hvilket skete.

Via JKA mødte Jesper sensei Marino Gudjonsson sensei, som kom til Frederiksværk og Helsingør og underviste.

Som ganske ung, og som den højst graduerede på daværende tidspunkt, blev Jesper sensei chefinstruktør i den klub i Helsinge, som han til at starte med var hjælpeinstruktør i. Det  blev en landskendt klub, som under Jesper senseis kyndige ledelse også blev medlem af JKA. Klubben har helt frem til 2004, hvor Jesper sensei flyttede til Frederiksværk, uddannet adskille dan-bærere og Danmarksmeste i kata og kumite.

Får at dygtiggøre sig yderligere og søge ny inspiration, samt opnå mulighed for at træne sammen med andre dygtige kæmpere, søgte Jesper sensei til Nippon Karate-Do Kai på Skjulhøj Allé i Vanløse under Marino Gudjonsson sensei.

Som ny-udklækket sort-bælte besluttede Jesper sensei at tage til Japan (Tokyo) og træne karate. Det blev til et ophold på 3 måneder. Det var ret usædvanligt dengang, noget kun ganske få danskede havde gjort før ham. Så vidt vides var Jesper sensei den første dansker, som deltog i et 3 måneder langt ophold udelukkende på hovedskolen i Honbu Dojo. Det var noget særligt, da alle toneangivende JKA-instruktører dengang var samlet der. Det var før splittelsen. Det har i høj grad tilført Jesper sensei en traditionel ballast, og indsigt i de forskellige senseis specialer. Opholdet har udviklet Jesper sensei som selvstændig udøver og underviser.

Da Jesper sensei kom hjem fra træningsopholdet i Japan, bruger han sin nye viden i undervisningen i klubben i Helsinge og også i Hillerød Karate-Do Kai, som Jesper sensei tillige var chefinstruktør i. Klubben i Hillerød bliver under Jesper senseis ledelse også meldt ind i JKA. De første sort-bælter bliver her udklækket under Jesper senseis ledelse.

Marino Gudjonsson sensei fortæller på et tidspunkt Jesper sensei, at Honbu Dojo Danmark vil etablere en 2-årig kenshu-sei uddannelse med daglig træning under Bura Sensei, Pall Gudjonsson sensei samt Frank Starck-Sabroe sensei. Jesper sensei meldte sig til det første hold, hvor der foruden Jesper sensei var 5 andre deltagere.

Da Frank Starck-Sabroe sensei blev spurgt om hans oplevelse af Jesper senseis vej i karaten sagde han:

“Jesper sensei tog som ganske ung turen fra Nordsjælland til Amager for at træne, han var en meget disciplineret udøver, seriøs, høflig, videnbegærlig. Han opsøgte selv viden og ikke kun for egen vindings skyld, men også med henblik på at kunne lære fra sig. Han brugte meget tid på at dygtiggøre sig. Allerede dengang havde Jesper sensei den sande karate-spirit. Jesper sensei var fra begyndelsen opsøgende og drevet af lysten til at vide mere og lære mere. Han var, og er, oprigtig i sin tilgang til karate og andre mennesker. Han er oprigtig interesseret i karatens sande væsen.”

Karate – en lidenskab og livsstil for Jesper sensei

Når man spørger Jesper sensei, hvad der kendetegner karate og gør det til en fornøjelse, siger han: “Der er nogle sunde værdier i karate, der er også et klart hieraki – alle kender deres plads, kommandovejen skaber ro, der er en klar struktur, karatetraditioner fastholdes, hvilket giver plads og de bedste betingelser for en sensei for at formidle og lære fra sig.”

Han fortsætter: “Sensei/elev-forholdet bygger på respekt, tillid og loyalitet. Det er et af de bærende elementer i traditionel karate, at man følger sin sensei.”

For Jesper sensei er det at undervise en lidenskab i sig selv, han elsker at videreformidle sin egen lærdom, og forsøger at give historien videre for at sikre, at traditionelle værdier fastholdes.

“Ansvaret for læring er senseis, ansvaret for at lytte og opføre sig ordentligt er elevens”, som Jesper sensei udtrykker det.

Den traditionelle karate bygger på nogle værdier, som Jesper sensei værdsætter højt, og som ikke kun er værdier der gælder i dojoen, men som man kan tage med sig ud i livet.

Værdierne i karate er:

• Søg den perfekte karakter
• Vær trofast
• Vær stræbsom
• Respekter andre
• Vær ikke voldelig i din optræden

Man behøver ikke have kendt Jesper sensei særlig lang tid, før man ved, at det er værdier, som han efterlever, det kan Frank Starck-Sabroe sensei bevidne:

Jesper sensei har en ydmyg tilgang til karate, som efter Franks sensei mening er den helt rigtige tilgang.

Han har en iboende drivende kraft, er åben og ikke en type som kun tænker på sig selv eller lader sig begrænse, – som visse andre i karaten.

Frank sensei har fulgt med i Jesper senseis færden i karateverdenen, han ser noget meget smukt i, at Jesper sensei er så opsøgende og nysgerrig i forhold til karate og netop ikke lader sig begrænse.

“Jesper sensei står på den traditionelle platform og de grundlæggende værdier og udvikler sig selv og andre derfra.”

“Jesper sensei vil teste tingene af, han ser muligheder og tænker langsigtet. Jesper sensei har en naturlig menneskelig søgen. Han tager alt det til sig han kan bruge, og han har en unik tilgang til tingene, han er meget seriøs og så er han respektfuld, også overfor andre stilarter og organisationer,” forklarer Frank sensei.

Da Jesper sensei på et tidspunkt, opsøger Frank sensei for at høre, hvor han var i “livet”, og ville lave et interview med ham, havde han ingen betænkeligheder – overhovedet. Lige præcis Jesper sensei, ville Frank sensei gerne have en henvendelse fra, da han vidste, at Jesper sensei var oprigtig og troværdig. “Jeg stoler 100% på Jesper sensei, siger Frank sensei”.

Frank sensei og Jesper sensei har sammen med andre dygtige folk startet organisationen Shotosha op. Shotasha er en organisation inden for shotokan karate med et nært forhold til Masahiko Tanaka shihan, som Frank sensei altid loyalt har fulgt.

Selvom Shotasha kun er en meget ung organisation, er det som om den har 10 år på bagen. Det skyldes blandt andet Jesper senseis enorme erfaring og drivkraft. Han er primus motor, går forrest og vil gerne have alle med.

Frank sensei forklarer: “Jesper sensei besidder evnen til at udvikle, er energisk, målrettet, arbejdsom, og næstekærlig”, fortæller Frank sensei og fortsætter: “Mange andre Senseis bevarer det eksisterende, Jesper sensei trækker vognen og går foran – på det punkt er vi ret ens.”

“Jesper sensei er gået foran med hensyn til oprettelsen af KarateNews og mange andre ting indenfor karate – andre er kommet efter, men Jesper sensei var og er forgangsmand. Andre gennem tiden store senseis hænger fast i “1867”, men Jesper sensei er fulgt med tiden og befinder sig så afgjort i 2014,” siger Frank sensei.

Jesper sensei er den første i Danmark, der så, at der også var behov for formidling- og videndelings fora inden for karate. Han har lavet interviews med Jørgen Albrechtsen og Sven-Ole Thorsen, og dermed også fået den vinkel på karatehistorien

Frank sensei siger: “Jesper sensei vil gerne gøre gode ting for andre mennesker, og det er blandt andet det der driver ham i hans undervisning og i sit arbejde med KarateNews. For Jesper sensei er karate en livsstil. I Shotosha har Jesper sensei udvist korrekthed og ægte spirit.

“Der har været en rød tråd gennem Jesper senseis liv, hvor han har brugt enorme mængder tid og energi for at skabe lige muligheder for mennesker. Der er i det hele taget en enorm smukhed i det Jesper sensei gør”, afslutter Frank sensei.

Når Jesper sensei bliver spurgt om, hvad det er han tror der tiltrækker dem som søger ind i karate siger han: “Det er et stykke japansk kultur, som skaber fællesskab – et fællesskab hvor det er nemt at navigere, og uanset baggrund kommer man ind på lige betingelser, hvor det alene er op til flid og dygtighed at nå videre.”

Taifu

Jesper sensei har siden 1999 haft karateklubben Taifu i Frederiksværk. En klub med udøvere fra 5 år til 63 år. En klub, som favner bredt. Der er begynderhold, der er børnehold, hold for unge, kamphold, voksenhold og Taifu arbejder også gerne med forskellige projekter, hvor et af de igangværende er et hold for overvægtige børn.

“Formålet med at gå til karate må aldrig blive sportslige resultaterne, fordi hvis du bygger din karatetræning på sportlige resultater, så forsvinder din interesse i karate når resultaterne ikke længere forligger. Dermed bliver karate ikke en livsstil, – en interesse for livet, men en kortvarig oplevelse”, siger Jesper sensei.

Taifu har opnået store sportslige resultater, men ikke på bekostning af den traditionelle karate. “Tidligere i Taifus historie har jeg i en periode fokuseret for meget på den sportslige del”, siger Jesper sensei eftertænksomt, “så det netop blev på bekostning af den traditionelle karate.” En ydeligere følgevirkning af dette var, at når fokus alene er på konkurrence, så tiltrækker det efter Jesper senseis mening “de forkerte typer.“

Idag har Taifu den rigtige balance. Nogle af Taifus traditionelle udøvere stiller op til stævner i kata og kumite, hvilket klubben støtter dem i, fordi Jesper sensei har sikret sig, at rækkefølgen er “rigtig”, den traditionelle karate danner baggrund for den sportslige karate. Udøverne har opnået flotte resultater, og Jesper sensei er stolt af sine udøvere.

Undervisningen, – passionen for at lære fra sig

Jesper sensei har undervist siden 1980. Jesper sensei er meget fokuseret på at undervise og gøre andre bedre, ikke på bekostning af sin egen udvikling og træning, for det ene er afhængigt at det andet. Men Jesper sensei har siden han blev 3. dan dedikeret mere og mere af sin tid til at undervise.

Jesper sensei kan godt lide at se mennesker udvikle sig. Dels se fremskridt i udførelsen af karaten,  dels iagttage den forandring der sker hos udøverne når de begynder at tillægge sig de værdier der er inden for karate. Det der gør at Jesper sensei, efter en lang arbejdsdag, kommer ud af døren, er, at der står en hel masse udøvere klar til at lære, som er motiverede og dermed giver de ham motivation.

Jesper sensei gør karate interessant både i og uden for dojoen. Han kan lide at se sine udøvere forfølge nogle mål. Jesper sensei bliver glad, når han kan se at udøverne har fanget og forstår hvad karate drejer sig om, og han kan se glimtet i øjnene. “Det giver mig en lyst til at komme og lære dem mere”, fortæller Jesper sensei.

Jesper sensei er aldrig syg, eller det vil sige, det er han nok, men der skal virkelig meget til før Jesper aflyser undervisningen. Det kan han simpelthen ikke få sig selv til. “Heldigvis har jeg gode instruktører omkring mig, som jeg værdsætter højt, siger Jesper sensei.”

Forældre til karatebørn mærker forskel på børnene, siger de. Karate er også dannelse og opdragelse, og der tages hånd om konflikter, så de ikke får plads. Karate rækker langt ud over træning. Der skabes gode rammer for børn. Forældrene inddrages. “Og mange forældre begynder også selv at træne karate,” som Jesper sensei siger begejstret.

Lidt om glæde og taknemmelighed

Jesper sensei finder stor glæde ved at udvikle og uddanne udøvere over tid og det giver ham ekstra stor virkelyst.

“Jeg er glad og taknemmelig, når jeg kan give glæden ved karate videre, og skabe grobund for et liv med karate for den enkelte. Karate kan være en interesse for livet, hvis man selv vil”, fortæller Jesper sensei.

“Jeg er taknemmelighed for de værdier karaten giver, og over de mennesker jeg har mødt på min vej, og ikke mindst dem jeg omgiver mig med idag, tilføjer Jesper sensei.”

Rammerne, det sociale og instruktører

Jesper sensei oplever at forældre og udøvere bidrager meget til fællesskabet i klubben. De arrangerer fester, arbejder på fælles arbejdsdage og sørger for klubben er fin og i god orden. De er meget vigtige i forbindelse med at skabe rammerne for karaten.

Jesper sensei nævner også sine instruktører, som han udtrykker stor glæde for. De tager ansvar, og bruger meget fritid på klubben, de er uundværlige i det daglige og til stævner. Jesper sensei føler, at hans eget engagement har smittet af på instruktørerne, som på bedste vis viderefører værdierne i traditionel karate.

For Jesper F. Andersen sensei er karate en livsstil. Jesper F. Andersen sensei er dedikeret til at undervise andre, at udvikle talenter, at inspirere børn, unge og vokse. Gennem sin direkte undervisning, ved sit store engagement i formidling af karate, gennem artikler og billeder. Jesper F. Andersen sensei er en væsentlig person inden for karate, som har sat sit præg på mange menneskers liv gennem de sidste 35 år og som i særdeleshed har været, og stadig er, med til at drive karate fremad med sit stræbsomme og beslutsomme fokus på at udbrede kendskabet til karate.

Jesper F. Andersen ønskes tillykke med jubilæet.

Tekst og foto: L. Hansen

 

Hironori Ohtsuka´s liv og Wado-ryu´s historie. Af Kim Hansen Wado-ryu karate-do er en af de 4 hovedstilarter inden for den japanske karate-do. Stilarten blev grundlagt af Hironori Ohtsuka, som siden sin tidlige barndom havde trænet jujutsu.  Efterfølgende beskrivelser nævner de kardinale begivenheder i Shihan Hironori Ohtsuka´s liv og kampkunstvirke samt tilblivelsen og udviklingen af Wado-ryu. Informationerne er kontrolleret og bekræftet igen og igen over en lang årrække vedr. Wado-stilen. Der findes informationskilder, som nævner oplysninger, der divergerer lidt fra efterstående beskrivelser. Et forhold som aldersopgørelse – at man efter gammel japansk skik er 1 år når man fødes – er kun meget få uden for Japan bekendt med. Ohtsuka Sensei nævnte i adskillige interviews med denne underforståethed, at han begyndte sin jujutsu-træning, da han var 6 år gammel og i sin bog ”Karate-do Vol I side 2 (1970) står ”april 1898” og i Karate-do Vol II side 22 (1986)” står der ”foråret 1898” - det samme årstal nævner Donn F. Draeger også i sin bog,” Modern Bujutsu & Budo”. Hironori Ohtsuka er født d. 1. juni 1892, og i begge hans bøger er nævnt 1898 som start på hans Jujutsu-træning - den 1. april 1898 var han altså endnu 5 år fysisk set. 1898 fremstår som startåret hos langt de fleste kilder, mens andre referencer nævner 1897. De forskel-lige kilder peger på, at Ohtsuka i hvert fald i midten af 1898 var i gang med jujutsu træning. Et andet forhold er stilarten som moderens onkel, Chojiro Ebashi Sensei instruerede i, og så det sted Hiro-nori Ohtsuka trænede i sin tidlige barndom. Ca. 8 km. syd for landsbyen Shimodate, hvor Ohtsuka blev født og voksede op, ligger landsbyen Akeno. Hertil flyttede grundlæggeren af Shindo-Yoshin-ryu, Katsunosuke Matsuoka, sin Honbu-dojo ”Shindokan” i 1870, efter han i 1862 havde giftet sig med en kvinde fra landsbyen Ueno og havde bosat sig her. Ueno og Akeno ligger meget tæt på hinanden. Det er derfor nærliggende at antage, at Chojiro Ebashi trænede Shindo-Yoshin-ryu, men der findes ingen dokumentation af, hvilken stilart han reelt trænede eller hvor han trænede. Samme forhold gør sig gældende for Ohtsuka´s tidlige træning som måske foregik i hjemmet, eller hos hans moders onkel eller i dennes dojo, eller i Shindokan dojoen i Akeno. Donn F. Drager skriver at det var Shindo-Yoshin-ryu, som Ohtsuka begyndte at træne tidligt, og det er bestemt sandsynligt. En anden meget udbredt stilart var Tenjin-Shinyo-ryu, som var den mest udbredte i 1800-tallet, og som også kunne være den stilart, Ohtsuka´s moders onkel trænede. Eftersom Genbukan-dojo´en (Shindo-Yoshin-ryu) i Shimotsuma (landsby 16 km. syd for Shimodate) først blev færdigbygget i 1905, kan det umuligt have været her.   Et tredje forhold er navngivningen af stilarten samt kontakten med Dai Nippon Butokukai, den daværende nationale hovedorganisation for kampkunst. En række kilder nævner 1938, 1939 og 1940 som navngivnings-året eller kontakt-året eller optagelses-året uden klarhed. Den efterfølgende beskrivelse udreder dette. 1892: Wado-ryu´s grundlægger, Hironori Ohtsuka, fødes 1. juni 1892 i landsbyen Shimodate, beliggende i Ibaraki regionen nord for Tokyo, som barn nr. 2. Faderen Tokujiro Ohtsuka var læge i landsbyen. 1898: Den 1. april begynder Hironori Ohtsuka som knap 6-årig, at træne jujutsu hos moderens onkel, Chojiro Ebashi Sensei, under vejledning af faderen. Chojiro Ebashi var trænet i klassiske japanske kampkunstgrene som Ju-jutsu og Ken-jutsu, og var samurai og instruktør hos Tuchiura klanen. Her lærte Hironori Ohtsuka bl.a. stød, spark og kast.   1905: Hironori Ohtsuka begynder i en alder af 13 år i Shimotsuma´s mellemskole. Landsbyen Shimotsuma ligger ca. 16 km syd for hans fødeby Shimodate. Tæt på Shimotsuma´s mellemskole lå en nyopført dojo, Genbukan, hvor der trænedes Ju-jutsu og Kendo. I denne dojo fortsætter Hironori Ohtsuka med at træne under Sensei Tatsusaburo Nakayama (1870-1945) i Shindo-Yoshin-ryu jujutsu, der lagde vægt på Kenpo-teknikker (Ken=næve; Po=måde, metode) og dens Atemi-waza (Ate=træffe; Mi=krop; Waza=teknik) var primært bygget op omkring Kyusho (sårbare punkter). 1910: I april dette år forlader Hironori Ohtsuka Shimotsuma efter sin eksamen, og starter på Waseda universitetet i Tokyo, hvor han studerer handel og økonomi. I sine universitets år træner han i forskellige jujutsu-dojo´s i Tokyo bl.a. Kito-ryu og Tenjin-Shinyo-ryu. 1914: Hironori Ohtsuka koncentrerer sig igen mest om Shindo-Yoshin-ryu fordi de andre stilarter stort set bestod af de samme grundlæggende teknikker. 1917: Hironori Ohtsuka fortsætter sin jujutsu-træning i Shindo-Yoshin-ryu og arbejder i Kawasaki bank i Shimodate. Dette år møder han Morihei Ueshiba (daværende Daito-ryu jujutsu), som senere grundlægger Aikido. De to får et nært venskab. 1919: I maj bliver Ohtsuka ”benbruds-ortopæd” (Seikotsu) på baggrund af Jujutsu´ens redningsteknikker (Kappo og Katsu/Kassatsu). Fra 1919 – 1921 træner han ved Butokukai-instruktøren Motoo Kanaya (søn af Butokukai´s første direktør fra 1895 Motoyoshi Kanaya), som underviste i Yoshin-Ko-ryu (Nakamura/ Miura-linjen) ifølge Ryozo Fujiwara (kendt historie-forsker i Japan). Motoo Kanaya var også formand for Tokyo´s Seikotsu-sammenslutning og det er sandsynligvis gennem denne kontakt, at Ohtsuka begyndte at træne Yoshin-Ko-ryu, som sammen med Tenjin-Shinyo-ryu Jujutsu (Akiyama-linjen), udgjorde de 2 hoved-komponenter i skabelse af Shindo-Yoshin-ryu Jujutsu i 1864. 1921:  Hironori Ohtsuka modtager på sin 29-års fødselsdag, d. 1. juni 1921, Menkyo-Kaiden (fuldlært) licens i Shindo-Yoshin-ryu Jujutsu Kenpo af Sensei Tatsusaburo Nakayama. Ifølge gammel japansk skik, er man 1 år når man fødes, hvilket i klassisk japansk forstand betød, at Ohtsuka fik sin mester-licens ”da han blev 30 år”. 1922: Den 7. maj afholdes en sportsfestival i Tokyo, hvor Gichin Funakoshi leder en opvisning i Okinawa Tode-kata og demonstrerer Kushanku (Kanku-dai) Kata og S. Gima demonstrerer Naihanchi Kata. Kano Sensei inviterer herefter Funakoshi til at give en demonstration d. 25. juni i Kodokan (Judo´ens Honbu-dojo (Hon= grundlæggende; Bu=kamp)) og denne begivenhed gør, at Funakoshi ikke rejser tilbage til Okinawa. Ohtsuka begynder umiddelbart herefter at træne Tode-kata ved Funakoshi Sensei, idet Kenpo-teknikkerne i Shindo-Yoshin-ryu og Tode-kata lå tæt op ad hinanden. I løbet af 1 år havde Ohtsuka lært alle 15 kata, som Funakoshi underviste i. 1924: I maj demonstrerer Funakoshi og Ohtsuka for 1. gang offentligt en serie partner-teknikker, Yakusoku-kumite (Yakusoku=forudaftalt; Kumite=kamp). Efter ønske/påvirkning fra Jigoro Kano Sensei, som i Japan var Budo´ens største personlighed og Judo´ens fader, understregede Kano Sensei at træning i Tandoku-kata (Tandoku=solo) ikke var nok og at der skulle være partner-træning for at det kunne fremstå som en kampkunst. Funakoshi Sensei bad derfor Ohtsuka om at opstille en serie partner-teknikker til præsentation. Ohtsuka Sensei var også i færd med at opstille de første udgaver af Tachi-Ai (stående kamp), Idori (sid-dende kamp) og Tachi-dori (mod Katana, Samurai-sværd) - teknikkerne var taget fra Shindo-Yoshin-ryu Jujutsu. I september mødes Funakoshi og Ohtsuka i Keio Universitetets dojo med Yasuhiro Konishi, som her underviste i Kendo og Jujutsu (Muso-ryu, Takenouchi-ryu) og kort efter bliver Keio Universitetet det første universitet, hvor der trænes Okinawisk Tode og de 3 faste instruktører var Funakoshi, Ohtsuka og Konishi. 1928: Ohtsuka møder dette år Kenwa Mabuni, som han træner med i 1928 og 1929. Mabuni og Funakoshi havde samme instruktør, Itosu Sensei. Ohtsuka får flest forklaringer af Mabuni vedr. teknikkernes mening (Bunkai) og Mabuni´s udgave af Tode-kata medvirker til, at Ohtsuka Sensei senere sammensætter sin egen udgave af Tode-kata efter start af sin egen dojo i 1934. 1929: Ohtsuka starter sin første klub på Todai universitetet (Tokyos universitet). Det havde længe været hans ønske at virke som fuldtids instruktør, og ca. 3 år efter moderens død i midten af 20´erne, havde han forladt Kawasaki Bank og etableret sig som benbruds-ortopæd. Samtidig begyndte han at indføre fri-kamp (Randori) og kumite-teknikker fra jujutsu. Ohtsuka var instruktør-assistent i Funakoshis Kenkyukai dojo og op gennem 20´erne overlod Funakoshi mere og mere til Ohtsuka. Dette år bliver Ohtsuka medlem af Nippon Kobudo Shinko Kai (Kobudo=gammel Budo; Shinko=forfremme; Kai=Gruppe/klub/organisation). 1932: Ohtsuka møder dette år Choki Motobu, med hvem han får et nært venskab. Ohtsuka overtager Motobu´s Naihanchi kata og i løbet af 1929 – 1934 starter Ohtsuka nye universitets-klubber som Meiji, Chuo, Nodai, St. Pauls universitet, tandlæge universitetet. Omkring 1930 – 1932 begynder uenigheden mellem Funakoshi og Ohtsuka vedr. fri kamp og kumite-teknikker og i 1932 begynder de at glide fra hinanden. 1934: Den 1. april starter Hironori Ohtsuka sin egen dojo: Dai Nippon Karate Shinko Kurabu (Kurabu=klub) og denne dato regnes for Wado-ryu´s officielle start-dato som selvstændig stilart. Han lukker samtidig sin Seikotsu-klinik og stopper som benbruds-ortopæd. Begynder at træne Yagyu Shinkage-ryu Ken-jutsu hos Gihachiro Kubo. Instruktørerne i klubben blev de første Wado-instruktører, og de underviste også i andre universitets-klubber, og 30ernes instruktører var bl.a.: Kawagami, Chiaki, Kato, Kihara, Shimizu, Eto, Lee, Hirakawa og Eriguchi.   1935: Dette år accepterer Dai Nippon Butokukai på foranledning af Jigoro Kano´s anbefaling, at Karate-jutsu anerkendes som kampkunst (Bujutsu), men kun som en forlængelse af Judo. Inden dette var der afholdt møde m.h.p. at søge optagelse i Dai Nippon Butokukai og her deltog Kanken Toyama, Hironori Ohtsuka, Takeshi Shimoda, Gichin Funakoshi, Choki Motobu, Kenwa Mabuni, Genwa Nakasone og Shinken Taira. I dette år udgiver Funakoshi sin bog: Karate-do Kyohan, hvori bl.a. Funakoshi, Ohtsuka og Shimizu demonstrerer Idori (siddende forsvar i Seiza) og Tanto-dori (knivforsvar). Bogen viser også Kyusho (sårbare punkter), benævnt efter Shindo-Yoshin-ryu´s Kyusho, et dokument Funakoshi fik overleveret af Ohtsuka. 1936: Ohtsuka returnerer som fast instruktør på Todai universitetet og i 30erne udbygges Ohtsukas gruppe af universitets-klubber: Rikkyo, Nichidai, Meiji, St. Pauls, Nodai, Hokkaido, Aichi, Chukyo, Tohoku, Chubu, Tamagawa, Chuo, Hitotsubashi, Japans medicinske universitet, Japans tandlæge universitet. 1938: Den 25. februar dannes stilartens første landsorganisation: Dai Nippon Karate Shinbu Kai (Shin= forfremme; Bu=kamp(kunst); Kai=gruppe, organisation, samling). Ohtsuka Sensei var chefinstruktør og Eiichi Eriguchi var formand. I løbet af 30erne havde der været talt om stilarts-navn, og Eiichi Eriguchi regnes gene-relt for ophavsmand hertil og med efterhånden mange klubber og med Butokukai´s accept fra 1935, var der anledning til at fastsætte stilartens navn. Ohtsuka Sensei bliver af Butokukai tildelt titel af ”Renshi-go” og gør opvisning for sin stilart ved ”Dai Nippon Kobudo Tai Kai” (festival for gamle kampkunst-stilarter) og her bliver navnet på stilarten indgivet som: Shinshu Wado Ryu, hvor Shinshu er et overpatriotisk synonym for Japan, og stilartens grundlægger identificeres som Shirobei Yoshitoki Akiyama (Yoshin-ryu´s grundlægger 1660). Samme år udsender Genwa Nakasone sit gigantværk om karate: Karatedo Taikan (414 sider), hvori Hironori Ohtsuka og Toshiro Kato viser Tanto-dori (knivselvforsvar, Shindo-Yoshin-ryu). [caption id="attachment_1068" align="alignnone" width="500"] Kata og Ohtsuka viser Ude-Garami-dori af Shindo-Yoshin-ryu´s Tanto-dori[/caption] 1939: I marts skal de eksisterende karate-stilarter for første gang indgive et teknisk system, stilarts-navn, stilarts grundlægger m.v. for anerkendelse som selvstændig Budo-gren hos Dai Nippon Butokukai. Her angives stilartens navn som ”Wado-ryu” (Wa=fred; Do=vej; Ryu=stil, stilretning). Ohtsuka Sensei så Wado-ryu som en forlængelse af Akiyama´s Yoshin-ryu Jujutsu. [caption id="attachment_1069" align="alignnone" width="500"] Forårstræning i 1939 i Chiba. Ohtsuka Sensei siddende i midten.[/caption] 1940: Efter optagelsen og registreringen i april hos Butokukai, markeres dette med en opvisning d. 5. maj i ”Butokuden” i Kyoto. De 8 første stilarter (Ryu´s) registreret som Karate-jutsu hos Butokukai var: Goju (Miyagi); Keishi-Kenpo (Namiki); Kosokun [i dag Shorin/Matsubayashi] (Nagamine); Kushin (Uejima); Nippon-Kenpo [i dag Shindo-Jinen] (Konishi); Shito (Mabuni); Shotokan (Funakoshi); Wado (Ohtsuka). 1942: Dette år tildeler Butokukai Ohtsuka Sensei titel af ”Kyoshi-go”. Samme år udvides det tekniske system indgivet i 1939 i antallet af teknikker indenfor Tachi-Ai (stående parteknikker), Idori (siddende parteknikker), Tanto-dori (knivforsvar), Tachi-dori (forsvar imod sværd) og Kassatsu-Jizai (førstehjælps/rednings/drabs-teknikker). 1944: Butokukai forespørger Ohtsuka Sensei om at stå som chefinstruktør for karate i Japan, men krigens afslutning nærmer sig, alt er uoverskueligt og ingen beslutning/afgørelse tages herom. 1945: Efter at krigen var i gang, fra omkring 1940/41, havde Ohtsuka arbejdet på en ny serie kumite: ”Machite og Kakete no Kata” (også kaldet ”Kumite-Kata”) - serien var derfor ikke opgivet i det tekniske program fra 1939. Amerikanerne forbyder efter krigens afslutning al udøvelse af kampkunst og lukker Butokukai, men de allieredes billede var upræcist og karate-stilarterne omgik forbuddet ved at tilbyde ”lektioner i boksning”. 1947: Wado-ryu´s hovedkvarter (Honbu) etableres dette år i Sanko-dojo´en i Tsukiji-kvarteret i Tokyo. Kampkunst-forbuddet lettes og judo og kendo sættes nu fri. 1948: Dette år startes en revision af Wado-ryu´s landsorganisation fra 1938, som får ny betegnelse: Zen Nippon Karate-do Renmei (All Japan Karate-do Federation). [caption id="attachment_1070" align="alignnone" width="500"] Ohtsuka Sensei viser Kata fra Pinan Yondan[/caption] [caption id="attachment_1071" align="alignnone" width="500"] Ohtsuka Sensei viser Kata fra Naihanchi[/caption] 1949: Todai Universitet udsender ”Karate-jutsu Oboegai” (Oboegai=memorandum) om Wado Kata, hvor de 9 vigtigste kata i Wado-ryu er beskrevet. Revisionen af det tekniske system fra 1939/42 blev påbegyndt efter krigen. 1950: Dette år stadfæstes en kumite-serie på 10 stk, som kaldes Randori-Kata Yakusoku-kumite (Yakusoku=forud aftalt; Ran= Kaos, intet aftalt; Dori=forsvar/kamp). Denne betegnelse ændres siden til Yakusoku-kumite og igen siden til Kihon-kumite. Serien udgør sjælen i Wado-ryu.    1952: Dette år etableres Wado-ryu´s hovedkvarter (Honbu) nu i Meiji universitets dojo og Butokuden (Butokukai´s træningscenter i Kyoto) genåbnes. Fredstraktat underskrevet i 1951, hvor kampkunst-træningen blev genoptaget i fuldt omfang. 1954: I maj afholdes stor opvisning i anledning af 20-året for stilartens etablering. I forbindelse hermed bliver navnet på Wado-ryu´s reviderede landsorganisation officielt: ”Zen Nippon Karate-do Renmei” (All Japan Karate-do Federation). [caption id="attachment_1072" align="alignnone" width="500"] Ohtsuka Sensei og Iwasaki Sensei udfører Tachi-dori (forsvar mod Katana) ved fejringen af Wado-ryu´s 20 års jubilæum som stilart den 19. maj 1954 i Hibiya-hallen i Tokyo.[/caption] 1955: I maj afholdes det første nationale Wado-ryu mesterskab. Samme år udsendes bogen ”Karate-jutsu no Kenkyu” (Kenkyu=studium), som præsenterer de 9 vigtigste Kata i Wado-ryu og der påbegyndes en regelmæssig udsendelse af en organisations bulletin, med generalsekretær Akira Ishizuka som redaktør. 1957: Det første nationale Universitets-mesterskab (alle stilarter) afholdes i Meiji universitets dojo, hvor 14 universitets-klubber deltager. Samme år opstartes Wado-ryu i USA. 1964: I Japan dannes det første, samlende nationale karate forbund for alle stilarter: ”Zen Nippon Karate-do Renmei” (All Japan Karate-do Federation). Uden for Japan kaldes det FAJKO – Federation of All Japan Karate-do Organizations. Wado-ryu-gruppen indgår som en af hoved-organisationerne sammen med JKA, Gojukai, Shitokai, Renbukai og Rengokai. Samme år opstartes Wado-ryu i Europa. [caption id="attachment_1073" align="alignnone" width="500"] 1966. I april bliver Ohtsuka Sensei som den hidtil eneste i karate-do´s historie tildelt æresbevisningen "Kun Goto Kyokujitsu Sho" af Kejser Hirohito for hans livslange indsats for Karate-do og Budo.[/caption] 1966: I april bliver Ohtsuka Sensei som den hidtil eneste i karate-do´s historie, tildelt æresbevisningen ”Kun Goto Kyokujitsu Sho” af Kejser Hirohito. 1967: 5. juni tilføjes ”Wado-kai” til organisations-navnet, så stilartens landsorganisation nu hedder: ”Zen Nippon Karate-do Renmei Wado-kai” (All Japan Karate-do Federation Wadokai). Tilføjelsen skyldtes at FAJKO i Japan hed det samme: All Japan Karate-do Federation, så der var brug for at kunne skelne imellem det nationale karate forbund og Wado-ryu´s landsorganisation. Samme år afholder FAJKO det første nationale mesterskab for alle stilarter. 1970: Ohtsuka´s bog ”Karatedo Vol. I” udsendes og som præsenterer Kihon Ido og de 9 vigtigste Kata i Wado-ryu. Samme år dannes det første, samlende verdensforbund WUKO (World Union of Karate-do Organizations) med Eiichi Eriguchi som hovedarkitekt og generalsekretær. 1972: Den 9. oktober tildeles Ohtsuka Sensei - som den første i karate-do`s historie - af ”Kokusai Budo In” (International Martial Arts Federation) den højest opnåelige titel ”Meijin” og 10. Dan. Første Wado-EM afholdes i Holland d. 28. oktober. Ohtsuku Sensei 1968 demonstrerer Tachi-dori el. Shinken-Shiraha-dori (forsvar mod katana) [caption id="attachment_1075" align="alignnone" width="500"] Ohtsuku Sensei 1968 demonstrerer Kihon-kumite Yonhonme (nr. 4) i Budokan, Tokyo.[/caption] 1976: Det 12. nationale Wado-kai mesterskab afholdes i Budokan – herefter holdes mesterskabet hvert år. [caption id="attachment_1076" align="alignnone" width="500"] Ohtsuku Sensei demonstrerer "Kaketo no Kata" (først m. angreb og vinder)[/caption] [caption id="attachment_1077" align="alignnone" width="500"] Ohtsuku Sensei demonstrerer "Machite no Kata" (afventer og vinder)[/caption] 1981: En gruppe instruktører med Jiro Ohtsuka (søn af Hironori Ohtsuka) i spidsen, danner en ny organi-sation i Japan, ”Wado-ryu Karate-do Renmei” (Wado-ryu Karate-do Federation) – som uden for Japan på engelsk betegnes som: ”International Federation of Wado-ryu Karate-do Organizations”. 1982: Den 29. januar dør Meijin Hironori Ohtsuka 10. Dan i Tokyo. 1986: Ohtsuka sensei´s bog nr. 2 udkommer (Karate-do Vol II), som præsenterer de 10 Kihon-kumite. 1989: Første ”World Wado Cup” som globalt arrangement afholdes i august i London. Sidst på året bryder Tatsuo Suzuki med ”Wado-ryu Karate-do Renmei” (Jiro Ohtsuka), og starter dannelsen af sin egen organisation. [caption id="attachment_1078" align="alignnone" width="500"] World Wado Cup i London d. 26-27. august 1989. Afholdt i Crystal Palace[/caption] 1990: Hideo Boh Sensei, 1. præsident for AJKF-Wadokai (JKF-Wadokai), dør i Tokyo. 1991: Tatsuo Suzuki danner sammen med en række instruktører uden for Japan, en ny Wado-organisation med hovedkvarter (Honbu) i London: ”Wado Kokusai Karate-do Renmei” (Wado International Karate-do Federation, WIKF). 1994: Første ”World Wadokai Cup” afholdes i Budokan i Tokyo for AJKF-Wadokai gruppen. Markerer fejringen af 60 års jubilæet for stilarten. Afholdes herefter hvert 5. år. 1996: Eiichi Eriguchi bliver 3. præsident for AJKF-Wadokai (JKF-Wadokai). 2011: Tatsuo Suzuki, teknisk leder af WIKF, dør i London. 2015: Toru Arakawa, formand for JKF-Wadokai´s Tekniske Komite, dør i Tokyo. 2015: Jiro Ohtsuka, teknisk leder af Wado-ryu Karate-do Federation (WKF) dør i Tokyo.  

Dansk Wado-kai´s historie. Wado-ryu er en af verdens mest udbredte stilarter, men blev først indført i 1970erne i Danmark. Her er historien om etableringen af en af karate-do´s 4 hovedstilarter i Danmark. Af Kim Hansen

Forhistorien:

I 1961 rejser en ung mand, John Jensen, fra Århus til Tokyo for at træne judo på Tokai universitet. Det bliver til over 1½ års ophold og da der i Tokai Universitets Dojo også blev trænet Wado-ryu karate-do, bliver også karate tilføjet den ugentlige træning.

Efter hjemkomst til Danmark, startes ”Århus Judo Klub Kumikata” op i Finsensgade Skole på Trøjborg. Der bliver trænet judo og jujutsu, men for at få adgang til jujutsu-træningen, skulle det første halve år gå med at træne judo og karate. Karate blev trænet på jujutsu-holdet og da karate havde sekundær status i klubben, var der ikke tale om graduerings-træning i stilarten, men kun træning af stilartens grundlæggende teknikker som stød, spark, slag og blokeringer/parader med henblik på jujutsu-træningen. Samtidig bliver klubben medlem af ”Dansk Judo Sports Forbund”, hvis ledende klub var Kringelbach´s Institut i København. Via judo-sporten kommer John Jensen i forbindelse med en af Kringelbach´s instruktører, Jørgen Larsen som foruden judo og jujutsu også udøvede karate (Goju-ryu og fra 1963 Shotokan). Klubben begynder så småt at træne Shotokan karate-do fra midten af 1960erne, men kun stadig som sekundær budo-gren og tilknyttes stilarten.

[caption id="attachment_1107" align="alignnone" width="600"] Århus Kumikata i 1975, beliggende i Møllegade på Vesterbro i Århus.[/caption]

Klubben fortsætter med tilknytningen indtil midten af 1970erne - i efteråret 1976 beslutter karate-instruktør-gruppen i klubben at indføre Wado-ryu karate-do i Danmark, heriblandt John Jensen (initiativtager), Kim Hansen, Rudi Paacks Jensen og Jan Michael Jensen. I den forbindelse kontaktes Wadokai instruktører i Sverige, Paul Høglund (Stockholm) og Shingo Ohgami (Gøteborg). Århus Judo Klub Kumikata skifter herefter til Wado-ryu (JKF-Wado-kai) stilarten den 1. januar 1977.

Wado-ryu Karate-do´s opstart i Danmark:

I februar 1977 arrangeres i Århus Judo Klub Kumikata træningsweek-end med Leif Mehlgren fra Stockholm Budokai og arrangementet gentages i april 1977, hvor Shingo Ohgami 5. Dan Wadokai fra Samurai-dojo i Gøteborg gæster klubben. I juni deltager 3 instruktører fra Danmark i svensk Wadokai´s sommerlejr i Tanumshede, hvor Ohgami Sensei 5. Dan leder træningen. Lejrens kvalitet og høje tekniske standard gør et stort indtryk på de danske deltagere, og den stadfæster beslutningen om stilartsskiftet til Wado-ryu.

I efteråret 1977 kommer en ny klub til, Horsens Wadokai Karate-do ved Peter Bregenov, som træner på Langmarksskolen. De to klubber bliver enige om enkelte formaliteter, og stilarts-stofmærker, graduerings-kort samt registreringskort bliver fremstillet. Samlingsbetegnelsen ”Wadokai Denmark Karate-do” (WDK) bliver her anvendt på kort og stofmærker for første gang. 

[caption id="attachment_1108" align="alignnone" width="600"] Århus Kumikata vinder hold-kata d. 10. maj 1980 ved landsstævne Norge - Danmark,
som holdtes i Hasle Skole og var det 3. og sidste af slagsen i Danmark. Fra venstre:
Jan Michael Jensen, John Jensen og Rudi Paacks Jensen.                                [/caption]

Den 5. januar 1978 holdes et stiftende forretnings-udvalgsmøde som efterfølges af flere, mellem de 2 klubber og det vedtages at udforme foreløbige vedtægter for ”Wadokai Denmark Karate-do” baseret på Dansk Judo Unions love, og samtidigt blev hovedlinjerne for det fremtidige samarbejde aftalt bl.a. mht. kontingent og gradueringer. Med de nye norske Wadokai-klubber under sommerlejren i Sverige, aftaltes et 1. stævne i Århus imellem Danmark og Norge, som afholdes 18. februar 1978 i Katrinebjergskolen i

Århus - returstævne i Oslo afholdes i september 1978. T-shirts, håndklæder, klæbemærkater og jakkenåle bliver fremstillet mhp. klubsalg. I august 1978 startes Hedensted Karate Klub af Kim Andersen og der trænes på Hedensted Skole - og i oktober 1978 startes True-Skjoldhøj GF´s karateafd. af Kim Hansen med træning på Tilst Skole - klubnavnet ændres til TST 79 karateafd. i juni 1979.

[caption id="attachment_1104" align="alignnone" width="600"] Returstævne Norge - Danmark d. 2. september 1978 i Oslo. Rudi P. Jensen t.v..[/caption]

Den 30. januar 1979 afholdes et ud af flere forretnings-udvalgsmøder imellem de nu 4 eksisterende Wadokai klubber - økonomi og fremtidig generalforsamling drøftes. Sidst i april afholdes der landsstævne Norge-Danmark i Århus - returstævne i Oslo d. 13.-14. oktober. Der er igen deltagere i sommerlejren i Tanumshede i Sverige, en deltagelse som herefter fortsætter i årene fremover. Den 8. september 1979 afholdes der i Århus stiftende generalforsamling af ”Wadokai Denmark Karate-do” som national organisation bestående af 4 Wadokai-klubber og der vælges bestyrelse, revisorer og suppleanter og vedtægter for WDK fastsættes/ godkendes. Kursus med Shingo Ohgami 5. Dan d. 6.-7. oktober i Katrinebjergskolen, Århus.

[caption id="attachment_1105" align="alignnone" width="600"] Norge - Danmark for 2. gang i DK d. 28. april 1979 i Katrinebjergskolen i Århus.
Forrest i billedet ses t.h. Århus Kumikata, fra venstre: John Jensen, Kim Hansen,
Rudi Paacks Jensen, Alex Jensen, Jan Michael Jensen og Leif Hansen. Ved siden
af står Horsens Wadokai Karate-do, Palle Petersen forrest. Fra Norge ses f.v. Peter
Weetman, Arne Nestor, Arild Lund, Helge Dehlin og Øistein Riber.[/caption]

1980 starter med WDK-bestyrelsesmøde 26/1 i Horsens - generalforsamling afholdes d. 19. april i Horsens. Stævne Norge/Danmark afholdes 10. maj i Århus for sidste gang. Ingen returstævne - Wado-NM bliver i stedet afholdt i Gøteborg 25. oktober, hvor der samme måned afholdes week-end kursus i Århus med Shingo Ohgami -- en tradition som uafbrudt fortsætter helt til og med 1999. I efterårssæsonen startes en karate-afdeling i Skødstrup Sports Forening af Rudi Paacks Jensen.

[caption id="attachment_1111" align="alignnone" width="600"] Ohgami-kursus i Frydenlundskolen i Århus 11-12/10 - 80. Forreste række
f.v. ses bl.a. instruktørerne Kim Hansen, Rudi P. Jensen, Eigil Pløen og
Peter Eidorff. Ohgami Sensei 5. Dan ses bagerst t.v. for håndboldmålet.[/caption]

På ordinær GF d. 25. april 1981 i Tilst laves strukturen om, så der fremover ikke afholdes WDK-general-forsamling - hver klub vælger herefter sine repræsentanter til landsbestyrelsen i klubben og samtidig ændres navnet WDK til en dansk betegnelse af organisationen: ”Dansk Wado-ryu Karate-do” (DWK). Endvidere op-rettes postboks som officiel DWK-adresse og det besluttes, at den enkelte klub frit kan søge optagelse i det nyoprettede ”Dansk Karate Forbund” (stiftet 1980). I efteråret optrykkes DWK-Kyu diplomer; i oktober er der Ohgami-kursus i Århus, dansk deltagelse i Nordisk Wado Cup i Gøteborg og 2 instruktører gradueres 1. Dan JKF-Wadokai i Gøteborg (japansk certifikat) som de første i DWK.

[caption id="attachment_1124" align="alignnone" width="600"] DWK-instruktørtræning 7.- 8. maj 1983 i Ellekærskolen i Århus.                         [/caption]

Efter de første 5 år var grundstrukturen i DWK fastlagt og efterfølgende beskriver i hovedpunkter DWK´s virke fra og med 1982 og frem:

Organisationen:

Fra 1986 anvendes betegnelsen for organisationen ”Dansk Wadokai Karate-do” pga. at ”Wado-kai” traditionelt bruges i organisationssammenhæng, mens ”Wado-ryu” er stilartens navn. Der indløses mønster-rettigheder på symbol, navn og gradueringsstempel. Siden 1977 har DWK udsendt reviderede årsregn-skaber og været tilknyttet stilartens japanske hovedorganisation JKF-Wadokai.

[caption id="attachment_1121" align="alignnone" width="600"] Wado-NM i Gøteborg 27. oktober 1984: Fra venstre ses de fleste danske deltagere,
forrest f.v. Kim Hansen og Palle T. Jensen. Fra Danmark stillede i alt 9 deltagere.                 [/caption]

Medlemsklubberne:

Fra 1982 og frem kom nye klubber til. Nogle klubber lukkede efter relativ kort eller længere tid, andre eksisterer stadig og enkelte forlod DWK. Pr. 2016 har følgende klubber siden 1977 været eller er medlems-registreret, enten som associeret eller fuldgyldigt medlem:

Århus Judo Klub Kumikata.

Horsens Wadokai Karate-do.

Hedensted Karate Klub.

True-Skjoldhøj GF´s karate-afd (TST 79 karate-afd.).

Skødstrup Sports Forenings karate-afd.

Mols IF karate-afd.

Gellerup Wadokai Karate-do.

Aalborg Wado-ryu Karate-do.

Hammel Karate Klub.

Gentofte Ju-jitsu Klub´s karate-afd.

Silkeborg Karate Klub.

Aalborg Karate Skole.

Århus Karate Skole.

Frederiksberg Karate Klub.

Rødovre Karate Skole.

Århus Wado-ryu Karate-do.

Shin Gi Tai (Nørresundby).

Tokai Karate Club (Tokai Kostskole, Præstø).

Wado-kan Aarhus.

Ryomkarate (Ryomgård).

Kyu-gradueringer:

Kyu-gradueringer afholder den enkelte klub selv. Reglerne herfor har varieret lidt gennem tiden og er blevet strammet op med årene, efterhånden som klubberne fik flere højere grader. 

[caption id="attachment_1100" align="alignnone" width="600"]
Kyu-graduering i Hedensted K.K. i feb. 1991. Bagerste række f.v.: Tom Jakobsen,
Peter Bodilsen, Frank, Kim Hansen, Martin Dahl, Claus Mortensen.[/caption]

Dan-gradueringer:

De første Dan-gradueringer blev holdt i Sverige (Svensk Wadokai, Shingo Ohgami) eller i forbindelse med week-end-kurser i Danmark. I april 1996 dannes et Dan-kollegium bestående af 4 personer, som forestår sortbælte-gradueringer i DWK, men der gradueres fortsat en del i Sverige - højere Dan-grader kan tages i Sverige eller i Europæisk Wadokai eller Japansk Wadokai. Der anvendes kun sortbælte-licenser (certifikater) fra JKF-Wadokai og pr. 2016 har alle fuldgyldige medlemsklubber sortbælter på niveauerne fra 1. til 5. Dan.

[caption id="attachment_1101" align="alignnone" width="600"] 4/11 - 1989: Første kvindelige Shodan i DWK i JKF-Wadokai, Eva Ehrnrooth, t.v. Kim Hansen. Gradueret ifm. Ohgami-kursus i Århus.[/caption]

                                                                                 

Teknisk Udvalg/Dan-kollegium:

I september 1982 dannes et teknisk udvalg som står for udarbejdelsen af fælles Kyu/Dan-graduerings-pensum, gradueringsnormer og gradueringsregler. Udvalget fungerer indtil dannelsen af DWK´s Dan-kollegium i april 1996, hvorefter kollegiet står for disse ansvarsopgaver samt indstilling af kandidater til udenlandske Dan-gradueringer og afholdelse af DWK-sortbælte gradueringer. Fra 2012 forenkles kollegiets opgaver til Dan-gradueringer i Danmark og godkendelser til udenlands Dan-gradueringer. 

Tekniske seminarer/fællestræninger:

DWK har arrangeret tekniske fællestræninger for højere Kyu-grader og klubinstruktører mhp. ensartethed i Kihon, Kata og Kumite og den første blev afholdt i maj 1983. Herefter går der en længere periode med enkelte lignende arrangementer, men fra 2009 afholdes tekniske fællestræninger/seminarer hvert år, hvor Dan-kollegiets medlemmer deler instruktøransvaret.

[caption id="attachment_1085" align="alignnone" width="600"] DWK teknisk seminar 25/1 - 2014 i Tilst. Instruktører: Henning Gudmundsen, Torsten Land Daugaard, Henrik Eriksen, Kim Hansen.[/caption]

Tekniske seminarer i udlandet:

Lige siden 1980erne har instruktører fra DWK´s klubber, primært højere Kyu-grader og sortbælter, deltaget i JKF-Wadokai-tekniske seminarer - mest i Sverige og enkelte i England og Japan - samt i forbindelse med i Europa Cup og World Cup.

  

[caption id="attachment_1102" align="alignnone" width="600"] Wadokai-Master-seminar 29/4-1/5-1995 med Arakawa Sensei 8. Dan. 6 deltog fra Danmark, f.h.:
Kim Hansen (forreste række, yderst). 3. række: yderst t.h. Henrik Eriksen, Jesper Thorhauge
ved siden af, Eva Ehrnrooth nr. 8 f.h., Carsten Gissel 4. rk. yderst t.h, Torsten Land Daugaard,
bagerste rk. nr. 2 fra højre. Ohgami Sensei og Arakawa Sensei forrest i midten.[/caption] [caption id="attachment_1116" align="alignnone" width="600"] Wadokai Master Seminar 29/11-1/12 1996 med Hakoishi Sensei 8. Dan. F.v:
Øverste rk.: Henning Gudmundsen, Claus Nedergaard, Johnny Maxsø.
Forrest rk.: Tom Jakobsen, Kim Hansen, Tonny Jensen. Afholdt i Gøteborg.[/caption] [caption id="attachment_1114" align="alignnone" width="600"] Wadokai Master Seminar d. 14-16/5 - 2005 v. Arakawa Sensei 9. Dan i Gøteborg. Fra højre:
Henning Gudmundsen, Thomas Dam, Brian Thomsen, Arakawa sensei, Christoffer Bugtrup, Kim.                                     [/caption]

Træningslejre:

Siden 1977 har der været deltagelse i Svensk Wadokai´s sommerlejre, og senere også vinter- og påske-lejre i varieret grad fra DWK´s medlemsklubber. DWK arrangerede vinterlejre i marts 1987 i Kolding og februar 1988 i Silkeborg. I træningslejrene kan alle grader deltage.

[caption id="attachment_1117" align="alignnone" width="600"] DWK-vinterlejr 5 - 7/2 - 1988 i Vestergadehallen i Silkeborg, 82 delt.
Instruktører f.rk.f.v.nr.5: Eva Ehrnrooth, Christian Namrok, Kim Hansen,
Johnny Larsen og Keld Bach.[/caption] [caption id="attachment_1088" align="alignnone" width="600"] DWK´s deltagere i SKW´s vinterlejr i Herrljunga 7-9/12 - 12. F.rk. f.v: Josephine Andersen, Bjørk Paamand,
Brian Thomsen, Kim Hansen, Henning Gudmundsen, Lene Fabricius og Benjamin Hvorslev, 44 i alt.                                                  [/caption]

Week-end-kurser/seminarer:

Siden 1977 har enkelte klubber og/eller DWK arrangeret weekend-kurser og træningsseminarer med Wadokai-instruktører fra udlandet, herunder Shingo Ohgami, Thomas Tøssbrant og Hado Catic fra Sverige, Rob Zwartjes fra Holland, Eugene Codrington fra England og Bob Nash fra USA. Endvidere har Hammel og Rødovre siden 2011 arrangeret week-end seminar i Thorsø med danske Wadokai-instruktører.

[caption id="attachment_1112" align="alignnone" width="600"] Week-end kursus v. Ohgami Sensei 7. Dan d. 4-5/2 1995 i Katrinebjergskolen i Århus.[/caption] [caption id="attachment_1127" align="alignnone" width="600"] Thorsø week-end seminar d. 24-25/10 - 2015, fra 8. kyu til sortbælter, i alt 90 deltagere. Instruktørerne (f.v): 
Just M. Sørensen, Henrik Eriksen og Torsten Land Daugaard.[/caption]

JKF-Wadokai:

DWK har helt fra start i 1977 været tilknyttet den japanske hovedorganisation og senere blevet medlem heraf. I DWK udøves den teknik i Kihon (basisteknik), Kata (figurøvelser) og Kumite (kampteknik) som er gældende i den japanske Wadokai-organisation, der er en meget stor organisation i Japan og som vejer tungt i det nationale Japanske Karate Forbund.

Wadokai Europa Cup og World Cup:

Der har været deltagelse i Europæisk Wadokai´s Europa Cup siden 1987 (Hamborg) samt i World Wado Cup i London i 1989 og i Tokyo i 1994, 1999 og i 2015. Danske deltagere har gennem årene vundet enkelte guld, sølv og bronze-medaljer.              

[caption id="attachment_1115" align="alignnone" width="600"] DWK-udtagelses-træning d. 22/9 - 1991 ifm. Wadokai-EM i Brobjergskolen, Århus.
Instruktør: Flemming Almtorp (coach).[/caption] [caption id="attachment_1113" align="alignnone" width="600"] Delegationen ved World Wadokai Cup 24/8 - 5/9 - 1994 i Tokyo, f.v: Tom Jakobsen,
Allan Busk, Lars Eriksen, Jens Poulsen, Kim Hansen, Palle T. Jensen, Eva Ehrnrooth,
Flemming Almtorp, Lise Kierkegaard, Nicolai Jack, Leif Pedersen.                                                                                           [/caption]

Stævner:

DWK klubberne har haft deltagere i diverse stævner i både indland og udland, herunder Norge/Danmark-stævner 1978 - 1980, Nordisk Wado Cup 1980 - 84 + 1992 - 93 samt Dansk Wadokai Cup 1993 - 1994, ligesom DWK´s klubber i varieret grad har arrangeret stævner. Stævnedeltagelse har helt fra start været frit for klubberne.   

[caption id="attachment_1129" align="alignnone" width="600"] Dansk Wadokai Cup 26/3 - 1994 i Tilst.                                        [/caption]

Dansk Karate Forbund:

DWK´s medlemsklubber har hele tiden været frit stillet mht. medlemskab af Dansk Karate Forbund og har i varieret grad deltaget i forbundets stævner, mesterskaber og kurser.

https://youtu.be/677-hHpLcDM